Hos HjemmeTryg arbejder vi ud fra en enkel erkendelse:

Når generationer mødes, vinder alle.


Derfor tror vi på relationer frem for rutiner

De unge bringer energi, nærvær og digital hjælp ind i hverdagen – de ældre giver livserfaring, ro og taknemmelighed tilbage.
Det skaber gensidig trivsel, mening og tryghed – og kan i sidste ende aflaste både familier og samfund.

Derfor bygger vores tilgang på relationer frem for rutiner.
Vi kalder det tværgenerationel tryghed – og tallene bakker os op i, at det gør en reel forskel.

Der er magi
i mødet mellem unge og ældre


…og det kommer ikke bag på os.
Men vi er overraskede over, hvor gavnlige de to generationer faktisk er for hinanden.

Mens samfundet ofte taler om de ældre og de unge hver for sig, viser erfaringen, at der sker noget helt særligt, når de to grupper mødes i hverdagen.
Det handler ikke kun om hjælp og praktiske opgaver – men om relationer, tryghed og livsglæde.

I vores arbejde læner vi os blandt andet op ad VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Vive har nogle af landets førende eksperter og det stærkeste miljø for anvendt forskning og analyse på velfærdsområdet. De står på en stærk faglighed, er anerkendt både nationalt og internationalt, og går aldrig på kompromis med Deres kerneværdier: uvildighed, kvalitet og anvendelighed.

VIVEs viden om velfærd dækker over områderne; sundhed, børn, uddannelse, ældre, beskæftigelse, socialområdet, styring, ledelse og effektmåling.

Kilde: vive.dk

Man skal ikke grave dybt

Mange undersøgelser viser at flere og flere unge og ældre mennesker har ‘ondt i livet’ eller føler sig ensomme.

Et forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning (2022) viser, at omkring 44 % af de unge mellem 16 og 25 år mistrives.
Årsagerne er komplekse – tempoet i uddannelsessystemet, krav om præstation og konstant selvmonitorering – men resultatet er tydeligt: Flere unge føler sig pressede, ensomme og uden retning.

Kilde: “Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering – om ny udsathed i ungdomslivet”, CeFU, 2022.

Mistrivsel er et problem for mange unge mennesker

 

44% unge mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel. Forskning peger på tre overordnede årsager til at Mistrivslen blandt unge mennesker er STIGENDE.

For det første skal alting skal gå hurtigere og hurtigere. Man skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, hvilket kan give en følelse af, at man skal vide, hvad man vil med livet meget tidligt, ellers bliver man ikke lykkelig.

For det andet skal der præsteres mere og mere. Uddannelsesreformer, nationale test og bedømmelse medvirker til, at unge konstant skal træffe valg om fremtiden og kæmpe for at følge med de faglige krav.

For det tredje er der et øget blik på, om man har sig selv med i alt, hvad man gør. Man opsøger derfor psykologiske forklaringer på, hvorfor noget er, som det er. Det kan hjælpe til at forstå og håndtere virvaret af sine tanker og følelser, men det kan også resultere i selvmonitorerende, selvkritisk og selvdisciplinering, som kan øge mistrivslen.

Kilde: Forskningsprojektet "Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny udsathed i ungdomslivet", Center for Ungdomsforskning, 2022.

Dystre tal der kræver hurtig handling 🥷🏻

Ældre mennesker har sjældent nok i sig selv.


De oplever ensomhed og savn af kontakt.

Ifølge Ældre Sagen føler over 100.000 danskere over 65 år sig ensomme i en grad, der påvirker deres dagligdag.
Den Nationale Sundhedsprofil (2021) viser desuden, at hver ottende dansker oplever ensomhed.
Det er et voksende problem, der både rammer livskvalitet og sundhed – og som anslås at koste samfundet over 8 mia. kr. årligt i pleje, behandling og tabt arbejdskraft.

Kilde: Ældre Sagen, Den Nationale Sundhedsprofil 2021, Sundhedsstyrelsen.